Når en fraflytning bliver relevant, er der flere ting som man bør være opmærksom på. Dette kunne være i forhold til opsigelsesvarslet, renovering, osv. så man kan tilpasse opsigelsen med indflytningen i den nye bolig og får det meste af depositumet tilbage.
Afhængigt af hvilken type bolig du har lejet, vil opsigelsesreglerne være forskellige. For en lejlighed eller et klubværelse, kan udlejer ikke opsige dig, så længe du betaler husleje og følger reglerne. Opsigelsesvarslet fra din side vil oftest være på 3 måneder, hvis der ikke står andet i lejekontrakten.
Hvis du nu har lejet et enkeltværelse, altså et værelse der er en del af din udlejers bolig, så er reglerne anderledes. I et sådant tilfælde kan du blive opsagt af udlejer med et varsel, der er aftalt i leje kontrakten og hvis dette ikke er aftalt, er opsigelsesvarslet 1 måned, for både udlejer og dig selv
Ved fraflytning skal lejligheden afleveres i samme stand som man overtog den. Dvs. at hvis der efter din udflytning er brug for en større istandsættelse, vil dette blive modregnet dit depositum. Og hvis du modtog en nymalet og rengjort lejlighed, så skal dette selvfølgelig også gøres ved fraflytningen, hvis andet ikke er aftalt. Dog vil du ikke komme til at betale for almindeligt slid, som lejligheden uundgåeligt vil få.
Vi vil afslutningsvis igen anbefale at få professionel hjælp til at gennemgå lejekontrakten osv. inden underskrivning, så man er sikret mod at skulle diskutere eksempelvis lejens størrelse med udlejer eller så man er sikret mod at miste en masse penge ved fraflytning. Sidens advokat kan være nyttig at få en snak med. Klik her for
advokat