Denne del af processen er yderst vigtig, idet lejelovgivningen nu kommer i spil, idet den er forholdsvis indviklet. Af den grund vil vi indledningsvis henvise til lejelovgivningen, som du kan låne på biblioteket. Hvis du vil være helt sikker, kan du søge professionel rådgivning fra eksempelvis sidens advokat. Dette kan hjælpe dig med nemmere at vælge den rigtige bolig.
Når du har fundet en bolig, som opfylder dine behov og ønsker, så er det tid til at indgå en lejeaftale. Denne kan både blive indgået mundtlig og skriftlig, men vi anbefaler på det kraftigste, at man kun er villig til at lave aftalen skriftligt. Hvis der i kontrakten er ”specielle aftaler”, som ikke er i overensstemmelse med lejelovgivningen, så bør disse blive fremhævet. Visse aftaler kan dog slet ikke fraviges, og selvom du har skrevet under på dem, vil de efterfølgende kunne ændres. Eksempler på dette kunne være huslejens størrelse og dit ansvar i forbindelse med flytningen.
Sørg derudover ALTID for at få kvitteringer på alt, du indbetaler, der kan relateres til lejeaftalen. Igen vil vi lige bruge en linje på at henvise til sidens
advokat, som kan gennemgå lejekontrakten.
Et lejemål kan have en tidsbegrænsning på sig, hvilket betyder, at der i lejekontrakten er aftalt en ophørsdato. I sådan en aftale kan lejeren ikke sige lejligheden op, før den aftalte tid, hvis det ikke står i lejekontrakten, at lejeren for eksempel har 3 måneders opsigelse. Udlejer skal dog have en grund til at ønske sådan en form for kontrakt.
Huslejens størrelse er der også regler omkring. Den må højest være X-antal kr. i forhold til boligens stand, størrelse, beliggenhed og i forhold til hvilken kommune man bor i. Specielt i byer som København, Århus og Aalborg hvor der er mange uddannelsessteder, kan huslejen være meget høj.
Der er også regler for, hvor meget der må opkræves i depositum og forudbetalt husleje. Lejer må opkræve et depositum svarende til 3 måneders husleje og ud fra dette beløb må udlejer modregne eventuelle udgifter til istandsættelse ved fraflytning.
Udlejer må også opkræve 3 måneders forudbetalt husleje, hvilket er beregnet til at betale huslejen efter opsigelse af lejemålet, altså husleje for de sidste 3 måneder man bor der.
HUSK!! Alle indbetalinger skal du sørge for at få kvittering på eller vide, at de på anden måde kan føres tilbage til dig.
Og hvis du på nogen måde er i tvivl om, hvem der ejer boligen, du er ved at leje, så undersøg ejerforholdet på tinglysningskontoret eller hos den ejendomsskattekontoret ved den kommune, som lejligheden ligger i.
Det er ifølge lejelovgivningen ulovligt og strafbart at opkræve gebyr for henvisning til et lejemål: Dusørreglen. Er du presset boligmæssigt, og ved du hvem du betaler til så betal gebyret og opkræv det senere når du har modtaget boligen.
Normalt overdrages lejligheden kl. 12 på indflytningsdage, men andre tidspunkter kan selvfølgelig også aftales. Lejligheden du overtager, skal være ren og mangelfri, altså at ruder er hele, vand, varme, samt elinstallationer fungerer og dørene skal have lås og nøgle. Hvis dette ikke er tilfældet, er det vigtigt, at du senest 2 uger efter indflytning sender en skriftlig note til udlejer, så han gøres opmærksom på dette.
Og husk også at melde din flytning til folkeregisteret.
Desuden er der også reglen omkring, hvad du må ændre ved lejlighedens udseende, såsom hvilke farver du må bruge, om du må afsyre døre, afhøvle gulve osv. Disse retningslinjer skal være nedskrevet i lejekontrakten, så forhør dig med udlejer, inden du begiver dig ud i nogle projekter. Udlejer vil jo også være interesseret i lejlighedens vedligeholdelse, så ofte kan man tilmed få tilskud til dette.
Hvis flytningens omfang kan virke uoverkommelig, så prøv en af BoligMidten.dk’s
flyttemænds annoncører.