I jagten på den perfekte lejebolig er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser på forhånd, så man ikke få måneder efter igen er flytteklar.
Her er det vigtigt at fokusere på og prioritere de behov og ønsker du har, uanset om du er studerende eller i arbejde:
- Hvor i byen eller uden for byen vil jeg bo?
- Hvor stor skal boligen være? Og hvor mange værelser skal der være?
- Ønsker til boligens indretning?
- Ønsker til boligens adgangsforhold?
Oftest vil man gerne bo tæt på studiestedet eller arbejdspladsen og have så meget plads som muligt at bo på, men specielt i populære byer som København, Århus og Aalborg sætter prisen en begrænsning for ens ønsker og behov. Flere penge giver flere muligheder.
Derfor anbefales det endvidere, at du snakker med din bank, så du ved, hvad du har råd til.
Du kan også søge boligstøtte fra det offentlige til at dække en del af udgifterne til huslejen. Hvis husstandens samlede indkomst er tilstrækkelig lav i forhold til huslejen, kan du modtage denne skattefrie boligstøtte.
At finde en bolig som passer dine ønsker og behov er ofte ret problematisk. Selve udbuddet er forholdsvis stort, men det samme er efterspørgselen, og de gode boliger er dermed hurtigt væk. Det er derfor vigtigt at holde godt øje med markedet.
De store udbudssider tager en betydelig betaling for en tidsbegrænset adgang til at gennemsøge enkelte dele af markedet. Bl.a. derfor håber vi at så mange som muligt vil støtte op om denne gratis side, så hele Danmarks befolkning simpelt og gratis kan gennemsøge hele markedet, så ofte det nu ønskes.
Vi håber at denne sides simple design og opbygning giver brugerne den fornødne hjælp til at finde den helt rigtige bolig.
Når man har fundet en interessant bolig, så aftal tid med udlejer for en besigtigelse. Her er det vigtigt at undersøge om boligen opfylder dine behov og ønsker, samt at du ikke føler dig presset til et ja, før du er helt sikker. Det kan her anbefales også at gennemgå boligen alene, så du uden distraktioner kan gennemgå denne for evt. mangler. Læg mærk til følgende:
- Støj fra gaden
- Opgangen pæn og velholdt
- Forhør naboer omkring diverse problemer